Vandskuring af hus

Når man skal vandskure et hus, påfører man et tyndt og jævnt lag vandskuringsmørtel på murstenens overflade, og lader det sidde indtil det er næsten tørt i overfladen.

Når vandskuringen er klar, bruger man et filtsebræt med vand på, i roterende bevægelser, for at køre vandskuringen sammen, til en ensartet overflade.

Vi anbefaler at man bruger F.eks. Weber tyndpudsmørtel eller lignende færdigblandet vandskuringsmørtel, fordi kornstørrelsen er mindre end i traditionelt sandmørtel og giver vandskuring en pænere overflade.

Vandskuring med farve

Vandskuring med farve er en god løsning, da man ikke behøver at skulle male sit vandskurede hus efter 12 måneder når vandskuringen er tør og klar til maling.

Hvorfor vandskure man?

Der er flere grunde til at vandskure.

  • Murstene er blevet misfarvet og grimme af bilos.
  • Huset er blevet fuget om, af mange gange og farverne på fugerne er ikke ens.
  • Murstene er porøse og i dårlig stand.

Nogle gør det også fordi de godt kan lide vandskurede vægge og muligheden for at male sit hus i forskellige farver.

Forberedelse før vandskuring udendørs.

Når man skal vandskure udendørs, er det en god ide at.

  • Gå fugerne efter og fyld de manglende fuger ud med mørtel.
  • Skift dårlige mursten og dem der er revnet.
  • Er overfladen på murstene meget glatte, bør man sandblæse dem først, da vandskuringen ellers har svært ved at hæfte på hel glatte overflader.
  • Fjerne nedløbsrør.
  • Fjerne skruer, søm, ledninger og lignende som sidder på væggene.

Efeu kan være svær at få fjernet fuldstændigt men vi har gode erfaringer med at sprøjte dem med plænerens, og vente på de visner og kan så skrabes af, uden de små sugekopper bliver på murværket.

Forberedelse før vandskuring indendørs.

Når man vil vandskure indendørs på rå murstensvægge, er det vigtigt at vaske væggene af med grundrens af et par gange, mados, stearinlys og cigaretrøg, ligger en hinde på murstene som gør at vandskuringen ikke vil tørre, og når man køre det over med et filtsebræt, trækker man vandskuring med af.

Du kan selvfølig også kontakte Odense Murerne og få et tilbud på vandskuring